Nye Volvo lastbiler til Vamdrup Specialtransport - Lokale nyheder : Autohuset Vestergaard A/S
8/23/2013 

Nye Volvo lastbiler til Vamdrup Specialtransport



VST
Koordinerende salgschef Thomas Klüver sammen med Jørgen Egeskov fra Vamdrup Specialtransport 


2 nye 4-akslede Volvo FM lastbiler med 500 HK har erstattet et par ældre lastbiler i

vognparken hos Vamdrup Specialtransport syd for Kolding, som gennem mange år

har opbygget stor ekspertise på særlig krævende transporter.

Opgaverne kan vedrøre transport og håndtering af vindmøller med vinger op til 75 meter,

mega kedler, større og mindre lystbåde og ikke mindst store produktionsmaskiner og flytning

af hele maskinanlæg, altså godstyper, der er svære at håndtere på grund af store dimensioner

eller tung vægt. Kunderne tæller vindmølleindustrien, entreprenørselskaber, industrien,

bygge- og anlægsbranchen m.fl. Opgaverne udføres i hele Danmark, og der foretages også

transporter til udlandet.

Vamdrup Specialtransport råder over det nødvendige grej i form af kraner, sættevogne,

påhængsvogne og blokvogne. Til at trække det hele har virksomheden 20 lastbiler i

vognparken - hovedparten Volvo lastbiler. Det er der en særlig grund til, fremhæver adm.

direktør Jørgen Egeskov (62), som tillige ejer vognmandsvirksomheden.

- Volvos driftsikkerhed og kvalitet er, som vi ønsker. Vi har stor tillid til produktet og de

medarbejdere, som står bag produktet hos Autohuset Vestergaard med afdelinger i Jylland og

på Fyn. Og Volvo-chassiset er ideelt at bygge lastbilkraner op på. Chassisforstærkningen for

kranen er specielt lavbygget og ført helt frem til frontstøttebenene og giver dermed 100 %

løftekapacitet 360 grader rundt og en 2 / 3½” skammelkoblingshøjde på 1,25 meter, fortæller

Jørgen Egeskov.

I samarbejde med KL Kranservice i Jernvedlund ved Ribe står Jørgen Egeskov selv for

opbygningen af sine lastbiler. Hans interesse for teknik og hans baggrund som smed giver

ham gode forudsætninger for at optimere lastbilerne til opgaverne, de skal løse. Hellere

opbygge et køretøj til et specifikt formål frem for at brede sig for meget og gå på kompromis

og lade lastbilen opfylde for mange funktioner på en gang. Det bliver aldrig helt godt, mener

Jørgen Egeskov, der sætter en ære i at udnytte hver en millimeter af pladsen i sine

opbygninger, så lastbilerne fremstår kompakte og færdigbyggede.

Jørgen Egeskov er tillige en engageret formand for Dansk Transport & Logistik, hvilket tager

en del af hans tid. Det politiske organisationsarbejde er krævende, men medarbejderne hos

Vamdrup Specialtransport er erfarne og i stand til selv at tage hånd om opgaverne, når

vognmanden er bortrejst nogle dage til møder eller konferencer. Vamdrup Specialtransport,

der blev etableret i 1982 af Jørgen Egeskov, beskæftiger 23 medarbejdere.