Hold dig opdateret om nye veje til øget indtjening med en Dynafleet-app

De vognmænd, der bruger Dynafleet Brændstof og miljø, har allerede en nyttig indsigt i deres flåde, brændstofforbrug og chauffører. Det betyder, at det er muligt at overvåge og følge op på kørselsmønstrene og derved reducere CO2-udledningen og brændstofforbruget med op til syv procent. Med den nye app har flådeadministratorerne adgang til disse oplysninger døgnet rundt, uanset hvor de befinder sig – og kan holde sig opdateret om nye veje til øget indtjening.

Spar op til 7 %

"Med den nye Dynafleet-app kan jeg holde øje med brændstoføkonomien, uanset hvor jeg befinder mig. Mine chauffører vil også snart bruge appen, så de kan blive ansporet til lidt indbyrdes konkurrence – det bliver en god hjælp til at få alle til at arbejde hen mod samme mål."
Richard Pinel, regnskabs- og forsikringsanvarlig, Société Armoricaine de Canalisations, Frankrig


Se pointtallet

SE POINTTALLET
Når Dynafleet-appen bruges på en iPhone eller iPad, vil vognmanden kunne tjekke brændstofforbruget, køreteknikkerne og miljøpåvirkningen for hele flåden eller hver enkelt lastvogn. Den nye funktion Brændstofpoint gør det let at måle, om der er en forbedring eller forringelse af brændstofeffektiviteten. Chaufførerne vil også have adgang til deres brændstofpoint i den næste version af appen. Denne funktion, inklusive forskellige forbedringer, er beregnet til både vognmænd og chauffører.

DET STORE BILLEDE MED DYNAFLEET
Med realtidsdata, der viser køretøjernes placering, last, brændstofniveauer, emissionsrapporter og brændstofforbrug, kan vognmanden håndtere uventede vanskeligheder, maksimere produktiviteten og tage forskellige brændstofbesparende beslutninger. Når arbejdsdagen er slut, giver Dynafleet et fuldt billede af, hvordan hvert enkelt køretøj og hver enkel chauffør har præsteret.


Den bedste rute med Dynafleet

FIND DE BEDSTE KØRSELSMØNSTRE
Selvom man har erfarne chauffører og bruger Dynafleet til at få fremhævet områder med potentiale for brændstofbesparelser, handler det i høj grad om at ændre chaufførens adfærd. Det er grunden til, at chaufføruddannelse er så vigtig, men selv de bedste kørselsmønstre skal holdes ved lige hver eneste dag for at bevare besparelserne og forbedre rentabiliteten. Dette bliver meget lettere, når funktionen Brændstofpoint altid er lige ved hånden – for både vognmænd og chauffører.

GÆT, HVEM DER VISER VEJEN MED DEN BEDSTE CHAUFFØRUDDANNELSE?
Volvos chaufføruddannelse er mest effektiv, når den kombineres med en langsigtet strategi, der udnytter dataene i de forskellige Dynafleet-rapporter. Der bruges de mest effektive kørselsformer i et system, der omfatter analyser, vurderinger og fastsættelse af nye chaufførmål. Først og fremmest er det den systematiske tilgang til at sikre de mest effektive kørselsmønstre hos hele flåden, der giver de store besparelser.

Brændstofeffektivitet og rentabilitet

EN OPADGÅENDE TENDENS FOR BRÆNDSTOFEFFEKTIVITET OG RENTABILITET
Erfaringen viser, at når vi reducerer brændstofforbruget, reducerer vi også nedslidning – både af køretøj og chauffør. Det giver færre omkostninger til vedligeholdelse og reparationer samt et bedre arbejdsmiljø. Chaufførerne oplever mindre stress og bliver mere produktive. Der tages færre risici, og vognmanden får et bedre omdømme – og dermed større rentabilitet.

Hvem man ser lidt længere frem, vil flere transportopgaver blive kørt mere effektivt, så det kostbare brændstof udnyttes bedst muligt.

DYNAFLEET-APPEN
Dynafleet-kunder kan hente appen i App Store nu. Du skal angive dit nuværende brugernavn og adgangskode for at komme i gang.

Dynafleet-appen

CHAUFFØRUDDANNELSE
Volvos chaufføruddannelse tilbydes som en lang række forskellige kurser, der tilpasses dine individuelle krav og behov. Ud over brændstoføkonomi og miljøpåvirkning tages der også fat på sundhed, sikkerhed, lovgivning og risikobevidsthed. Det er professionelle kurser, der giver adgang til det kørekort med erhvervskompetence, der kræves af EU.

DYNAFLEET – EN VÆRKTØJSKASSE
Volvos teleløsninger, der blev lanceret i 2004, har udviklet sig til et udvalg af værktøjer, der giver vognmanden et overblik i realtid over flådens placering og de vigtigste statistikker. Kombineret med et dedikeret kommunikationssystem er Dynafleet den perfekte brugerflade at arbejde i. Flådelederen har altid adgang til onlinetjenesten via den nærmeste computer, tablet eller smartphone.

meddelelse