Den dynamiske tidsalder

1950'erne er nok det årti, der har bidraget mest til udviklingen af lastvognen. Benzinmotorer og simple forkammer-dieselmotorer blev bogstaveligt talt overhalet af effektive dieselmotorer med direkte indsprøjtning. Med de kraftigere og mere effektive motorer kom der også tungere og længere vogntog.

En af alle tiders mest berømte Volvo-lastvogne var "Titan"-modellen, der blev præsenteret i 1951. Den spillede en pionerrolle, da den i 1954 blev en af de første lastvogne overhovedet til at benytte en turboladet motor. Resultatet var forbløffende: med en forøgelse af egenvægten på kun 25 kg, steg motoreffekten med 35 hk (fra 150 til 185 hk).