Volvo Dynamisk Styring – den største nyhed siden servostyringen

I et mødelokale i Göteborg sidder tre specialister, som helt tydeligt er meget begejstrede. Om lidt skal de introducere den største styretøjsnyhed siden servostyringen. Det nye system reducerer påvirkningen af chaufføren med op til 85 procent – mere end nok til at mindske sliddet på chaufføren og øge produktiviteten.

Med virkelig præcise sving og styring som i en gokart var det tydeligt, at det nye system kunne forbedre langturskørsel, men ingen havde anet, hvor stor en forskel det ville gøre ved kørsel med en fuldt læsset lastvogn ved lave hastigheder. Bosse Franzon taler af erfaring: – Jeg var i stand til at styre en fuldt læsset lastvogn med én finger.
Bagefter prøvede jeg det samme i min bil, men mine fingerkræfter rakte ikke.

Vil gøre for styretøjet, hvad I-Shift gjorde for gearkassen

Mindre belastning

De nye styreegenskaber er ideelle i Volvo FM under kørsel med mange sving. – Tag for eksempel distributionskørsel i byer, siger udviklingsingeniør Kristoffer Tagesson. – I rundkørsler ser man ofte chauffører, der læner sig frem for at få mere styrke i overkroppen. Det kan være virkelig hårdt at dreje ved lave hastigheder. Servoens moment er progressivt, så den hjælper mest ved lave hastigheder. Det mindsker belastningen i den daglige kørsel, og mindre træthed betyder større sikkerhed.

Slidskader

Selv unge chauffører begynder nu at lide af nakke- og skulderproblemer. – Set i dét perspektiv handler Volvo Dynamisk Styring ikke bare om komfort, siger chefingeniør Jan-Inge Svensson. – Vores nyskabelse kan give chaufførerne færre slidskader og forbedre sygefraværet. Set fra chaufførens synspunkt kan det forlænge ens aktive erhvervskarriere uden skulderproblemer. Og hvis man er mindre træt efter otte eller ni timers kørsel, bliver der også færre ulykker.

Undersøgelser viser, at smerter i nakke og skuldre er almindelige blandt chauffører i alle aldre.
Skuldre

Forudsigelig, men ikke trættende

Selv i høj fart betyder ujævne veje, at chaufføren bliver puffet til og hevet i dagen lang. Men systemet udligner rystelserne, fjerner ujævnhederne og gør kørslen mere afslappende. Volvo Dynamisk Styring giver også lastvognen større retningsstabilitet ved høje hastigheder. Ifølge Kristoffer Tagesson er det med til at gøre den forudsigelig. – Selve styringen er meget direkte. Den ekstra assistance giver den rette kraft til rattet hvert eneste øjeblik. Det gør styringen mindre trættende og mere forudsigelig.

Huller i vejen giver ryk i rattet, men Volvo Dynamisk Styring udligner rystelserne, inden de kommer så langt.
Huller

Kørsel med mere retningsstabilitet

Veje hælder normalt til den ene side, og et køretøj vil altid søge nedad. Selv på en nyanlagt motorvej skal chaufføren derfor hele tiden kompensere for denne hældning. Den nye funktion beregner vejens gennemsnitlige hældning og kompenserer for den. På denne måde mindsker Volvo Dynamisk Styring belastningen på chaufførens skuldre under langturskørsel.

Unik teknologi

Volvo Dynamisk Styring drives af en elmotor, som kontrollerer styringen 2.000 gange i sekundet. – Det siger lidt om, hvor præcist det er, siger Bosse Franzon. – Teknologien bygger på momentoverlejring, så vi har rigtig gode muligheder for at udvide dets funktion i fremtiden. Jeg er overbevist om, at det vil gøre for styretøjet, hvad I-Shift gjorde for gearkassen. Det bliver en meget populær funktion.

Kristoffer Tagesson

Et skridt fremad for bakgearet

Volvo Dynamisk Styring hjælper, hvor der ofte er mest brug for det: i bakgear. Rattet vender tilbage til midterpositionen lige så let som ved kørsel fremad. Det gør det let at dreje rattet i vanskelige situationer. Kristoffer Tagesson forklarer: – Når der er ni eller ti tons på lastvognens foraksel, er det tungt arbejde at bakke. Med Volvo Dynamisk Styring sætter man bare lastvognen i bakgear og begynder at styre ... helt uden anstrengelser. Når man så slipper rattet, drejer det stille og roligt tilbage, så lastvognen retter op.

Uden hænder

– Hvis lastvognstoget holder lige, og du sætter i bakgear, kan du nærmest bakke, så langt du vil, uden at røre rattet. Efter hundrede meter kan det godt være, at anhængeren ikke flugter helt med forvognen længere, men hvis du havde gjort det samme uden Volvo Dynamisk Styring, ville vogntoget være knækket efter tyve meter, siger Bosse Franzon.

Få mere at vide om fordelene ved Volvo Dynamisk Styring

2
Styretøj