Karriere - Karriere : Autohuset Vestergaard A/S

Karriere

Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere at leve op til vores vision om at gøre Autohuset Vestergaard A/S fortjent til en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed.

Derfor arbejdes der i Autohuset Vestergaard A/S med at skabe et motiverende arbejdsmiljø, der skal være medvirkende til at tiltrække, fastholde og lede nogle af Danmarks dygtigste medarbejdere inden for branchen. Vi har en målsætning om at være branchens mest attraktive arbejdsplads.     

Vi arbejder med udviklingsplaner der skal sikre, at hver enkelt medarbejder står godt rustet til at møde de udfordringer vi står overfor i fremtiden, uanset om det er udvikling og dygtiggørelse inden for medarbejderens speciale eller det handler om at kunne varetage nye jobs dér, hvor Autohuset Vestergaard har brug for det i fremtiden.

Talentuddannelsen i Autohuset Vestergaard A/S.

Grundlaget for lederudviklingen i Autohuset Vestergaard A/S er arbejdet med at spotte talenter i egen organisation samt via målrettet rekruttering at sikre rette person på rette plads.  Vi arbejder løbende på at kvalitetsudvikle den interne uddannelse og arbejder samtidig tæt sammen med eksterne aktører om udvalgte områder af ledertræningen. Autohuset Vestergaard A/S byder med sine ca. 550 medarbejdere på mange forskellige, faglige udviklingsmuligheder såvel inden for egne fagspecifikke området som inden for ledelse. Vores ønske er, at tilbyde muligheder for at udvikle den enkelte medarbejder både fagligt og personligt.