Pressemeddelelser fra Volvo Trucks - Pressemeddelelser Volvo : Titan Lastvogne A/S
14-05-2013

Den nye Volvo FE og Volvo FL – optimeret til distribution i byområder



Med de nye Volvo FE- og Volvo FL-lastvogne er det nu endnu lettere at køre i byområder, hvor hurtig, problemfri og ren transport er nøgleordene. Chaufførmiljøet i de nye lastvogne er blevet forbedret, og Volvo FL-serien er blevet udvidet med en særdeles konkurrencedygtig firecylindret 5-litersmotor.

 

"Chaufførerne stiger ofte ind i og ud af lastvognene mange gange på en arbejdsdag. Derfor har vi fokuseret på at skabe et komfortabelt og praktisk chaufførmiljø med godt udsyn i alle retninger," udtaler Claes Nilsson, direktør for Volvo Trucks.

Chaufførens arbejdsplads er blevet bedre på grund af de nye, endnu tydeligere instrumenter og de nye, ergonomiske stole med integreret nakkestøtte og sikkerhedssele. Stolene og deres forankring til gulvet er blevet forstærket. Det øger sikkerheden i tilfælde af en ulykke.

Nye motorer

De to nye fem- og ottelitersmotorer designet af Volvo gør kørslen endnu mere effektiv:

  • Den nye sekscylindrede D8-motor har et slagvolumen på 7,7 liter og fås i tre forskellige effektstørrelser: 320 hk/1.200 Nm, 280 hk/1.050 Nm og 250 hk/950 Nm.
  • Volvo FL fås også med den kompakte, firecylindrede D5-motor. Den har et slagvolumen på 5,1 liter og fås med en effekt på 240 hk/900 Nm og 210 hk/800 Nm.

"Begge motorer yder et højt moment ved lave omdrejninger, så de er ideelle til hurtig, komfortabel og sikker kørsel i større og mindre byer. Deres gode køreegenskaber hjælper chaufførerne med at overholde stramme tidsplaner og klare mange transportopgaver," siger Ruddy Houtmeyers, strategisk produktchef for mellemtunge køretøjer hos Volvo Trucks.

„Motorerne opfylder de nye Euro 6-krav, og deres brændstofforbrug er det samme som for vores Euro 5-motorer. Den tekniske løsning på at leve op til Euro 6-kravene er en kombination af SCR (Selective Catalytic Reduction) og variabel turbogeometri, et EGR-system med køling og et partikelfilter," fortsætter Ruddy Houtmeyers.

Specialtilpasset automatgear

De to nye motorer suppleres med et omfattende udvalg af gearkasser. Det er nu blandt andet muligt at få I-Shift til Volvo FE.

„Automatgearet kan tilpasses med en softwarepakke specifikt til distributionskørsel," forklarer Tobias Bergman, produktchef for distributions- og renovationssegmentet hos Volvo Trucks.

En anden nyskabelse, chaufførerne vil sætte pris på, er, at ESP (elektronisk stabilitetsprogram) nu er standardudstyr på både Volvo FE og Volvo FL. ESP hjælper chaufføren med at holde lastvognen på vejen, hvis der er risiko for udskridning.

Specialdesignet 12-tonsmodel

Volvo Trucks har desuden designet en unik 12-tonsversion af Volvo FL. Med segmentets kraftigste motor (en firecylindret D5 med 240 hk), den optimerede I-Sync-gearkasse og en vægt på 500 kg mindre end en tilsvarende lastvogn med sekscylindret motor er det en særdeles konkurrencedygtig model.

„Den nye 12-tonsmodel bliver svær at komme udenom i det største mellemtunge segment. Lastvognen er lettere og lavere, og den koster mindre end den nuværende model. Den øger kundernes produktivitet og effektivitet samtidig med, at den giver chaufføren bedre arbejdsforhold," fortsætter Tobias Bergman.

„Lastvognen er gennemtænkt til mindste detalje. Se for eksempel de mindre hjul, der sænker førerhuset fem centimeter. Det giver chaufføren bedre udsyn hele vejen rundt og gør det lettere at stige ind i og ud af førerhuset," tilføjer Tobias Bergman.

Kombinationen af front- og sidespejle samt muligheden for at montere ekstra vinduer i siderne, bagvæggen og dørene bidrager også til at give chaufføren fremragende udsyn hele vejen rundt. 

Nyt design

For at give Volvo FE og Volvo FL et tydeligt Volvo-image er det klassiske jernmærke blevet flyttet op til en ny position under forruden. Det mørke stykke under forruden får førerhuset til at se lavere ud. Det er med til at skabe et moderne look, der passer godt ind i trafikken.

De nydesignede forlygter og det karakteristiske kørelys understreger også tilhørsforholdet til de øvrige nye Volvo-lastvogne. Lygterne er integreret i kofangeren, som er tredelt med hjørnestykker af stål. Det øger holdbarheden og giver billigere reparationer, hvis lastvognen bliver skadet i fronten.

Den nye Volvo FE og Volvo FL udstråler uovertruffen transporteffektivitet hele vejen igennem. Designchef Rikard Orell opsummerer kort udviklingsholdets strategi.

„Vi fokuserede på alle de detaljer, der allerede var gode, og gjorde dem endnu bedre. Ideen er, at chaufføren og lastvognen sammen giver vognmanden et image som en virksomhed, der står for transportkvalitet på allerhøjeste niveau."

14. maj 2013

Link til billeder i høj opløsning:
http://images.volvotrucks.com/latelogin.jspx?records=Volvo+Trucks:22228,Volvo+Trucks:22252,Volvo+Trucks:22254,Volvo+Trucks:22260,Volvo+Trucks:22225,Volvo+Trucks:22227,Volvo+Trucks:22229,Volvo+Trucks:22262,Volvo+Trucks:22232,Volvo+Trucks:22234,Volvo+Trucks:22235,Volvo+Trucks:19766

For yderligere information kontakt venligst: Helle Hessel, tlf. +45 40 16 06 37, e-mail helle.hessel@volvo.com

Den nye Volvo FL giver chaufføren bedre udsyn hele vejen rundt. image/pjpeg 442,1 KB
Volvo Trucks har designet en unik 12-tons version af den nye Volvo FL. Lastvognen er lettere, lavere og prismæssigt mere konkurrencedygtig end den nuværende model. image/pjpeg 145,3 KB
Volvo Trucks har fokuseret på at skabe et behageligt og praktisk chaufførmiljø, da chaufførerne ofte skal ind og ud af lastvognen mange gange i løbet af dagen. image/pjpeg 137,2 KB
Tilbage

Tilmelding til Volvo Trucks nyhedstjeneste

Vil du adviseres via sms eller e-mail når Volvo Trucks publicerer nyheder/pressemeddelelser på hjemmesiden eller WAP portalen ? Udfyld venligst navn, firma, e-mail og/eller mobil nummer nedenfor.

  •  
  •  
  •  
  •  

Ved at sætte kryds i dette felt, tillader du Volvo Trucks at gemme dine personlige oplysninger, og bruge det i forbindelse med din forespørgsel.