Pressemeddelelser fra Volvo Trucks - Pressemeddelelser Volvo : Titan Lastvogne A/S
13-08-2013

Dynafleet fungerer også som sporhund



Natten til den 18. juli fik Per Sørensen fra Sørensen Transport & Handel stjålet sin helt nye Volvo FM 500, læsset med 12 paller træpiller – men heldigvis havde han Dynafleet!

 

Da Per Sørensen fra Sørensen Transport & Handel mødte ind på pladsen klokken 7.30 en torsdag morgen i juli, bemærkede han straks, at kæden foran indkørslen var kørt ned, og at porten stod åben. Som noget af det første slog det Per Sørensen, at lastbilen jo havde Dynafleet og derfor en GPS-sender installeret, og derfor ringede han straks til Volvo Truck Center i Aalborg for at spørge, om de kunne spore den.


Selvom Per som udgangspunkt ikke havde tilkøbt alle pakkerne i Dynafleet, fik man alligevel åbnet for tjenesten Positioner, som er en forudsætning for at spore lastbilen.

Kl.7.47 kunne Truck Centerets Dynafleet-ansvarlige, Henning Rasmussen, således melde tilbage, at lastbilen stod i Rold, som ligger 6 km fra den plads, hvorfra bilen var blevet stjålet.

Politiet blev kontaktet, og Per Sørensen fik sin lastbil tilbage i god behold, efter politiet havde tjekket for fingeraftryk m.v. Eftersom tyvene havde stjålet nøglerne til vognen, tog den heldigvis ikke skade af tyveriet, og på grund af den hurtige sporing, nåede han oveni købet at levere de resterende paller træpiller til tiden!

Per Sørensen udtaler, "Det er fantastisk, at man på så kort tid kan spore lastbilen" Han er meget taknemmelig for den hurtige hjælp, han fik fra Volvo Truck Center i Aalborg, og overvejer nu stærkt at tilkøbe pakken med tjenesten Positioner til begge hans lastvogne, så han fremover er rustet til situationer som denne.

12. august 2013

For yderligere information kontakt venligst: Helle Hessel, tlf. +45 40 16 06 37, e-mail helle.hessel@volvo.com

Dynafleet pakken Positionering var med til at finde Per Sørensens lastvogn på få minutter image/pjpeg 884,2 KB
Per Sørensen foran sin nye Volvo FM 500 image/pjpeg 768,6 KB
Tilbage

Tilmelding til Volvo Trucks nyhedstjeneste

Vil du adviseres via sms eller e-mail når Volvo Trucks publicerer nyheder/pressemeddelelser på hjemmesiden eller WAP portalen ? Udfyld venligst navn, firma, e-mail og/eller mobil nummer nedenfor.

  •  
  •  
  •  
  •  

Ved at sætte kryds i dette felt, tillader du Volvo Trucks at gemme dine personlige oplysninger, og bruge det i forbindelse med din forespørgsel.