Tilbage i de brølende tyvere

1920'erne var en periode med hurtigt fremskridt for lastvogne og lastvognstransport. I starten af årtiet var lastvognene ofte udstyret med kædetræk og massive gummidæk.  Men så, da den første Volvo-lastvogn, "Serie 1", rullede ud af fabrikken i 1928, oplevede Sverige en lastvogn med kardantræk og pneumatiske dæk og med fuldstændigt lukket førerhus. 

Nu var Serie 1 ingen kraftig lastvogn med sin beskedne 4-cylindrede benzinmotor på kun 28 hk, og den officielle lasteevne var også begrænset til 1.500 kg (kun halvdelen af bruttovægten). Alligevel var det grundlæggende design af denne tidlige lastvogn fremragende, og det var ikke ualmindeligt, at den blev brugt til at transportere det dobbelte af den tilladte last.