Længere og tungere opgaver til gas – med Volvo FM Metandiesel

Hvornår bliver en dieselmotor sidste nyt inden for metangasteknologien? Siden i sommer, hvor de første serieproducerede FM metandiesellastvogne blev taget i brug af vognmænd på tre markeder. De nye Volvo-lastvogne var helt unikke fra den første dag, da de bruger
gas som brændstof ved langturstransport, hvilket giver mulighed for en bedre brændstoføkonomi og lavere CO2-emisisonsniveauer ude på vejene.

FOR AT FÅ MEST MULIGT UD AF GASSEN BRUGER VI DEN I EN DIESELMOTOR.
Vores meget succesfulde Euro 5-dieselteknologi er langt foran de konventionelle gasmotorer, når det gælder effektivitet og køregenskaber. Men i sammenligning med diesel kan kunstig biogas reducere CO2-emissionerne med op til 70 %. Hvordan får man så det bedste af to verdener?
Vi starter med en lille mængde diesel for at antænde metangassen. Dermed udnyttes dieselmotoren fuldt ud – og der spares op til 25 % gas i sammenligning med konventionelle, gnistantændte gaslastvogne. Derefter indsprøjtes der så meget metan som muligt ind i cylinderne, samtidig med at den jævne ydelse, der forventes fra en dieselmotor, fastholdes.

DE LANGE TURE MED GAS ER KUN LIGE BEGYNDT
Tidligere har det været utænkeligt med længere ture for lastbiler, der kører på gas. Men den større effektivitet fra vores metan/diesel-teknologi har øget rækkevidden til 500 km, og den vil gradvist blive øget til 800 km. Desuden kan du altid køre på ren diesel, hvis der midlertidigt ikke er adgang til gas.


diagramAnslået driftsrækkevidde for forskellige gaslastvogne 

“Kombinationen af fordelene ved gas og effektiviteten af en dieselmotor gør FM metandiesel 30-40 % mere effektiv end de konventionelle Otto-motorer. Derudover præsterer den som en dieselmotor og kører på diesel, når du ikke kan få fat på gas.’’

Lars Mårtensson, Miljøchef hos Volvo Trucks
Volvo FM 
every drop counts

METAN: ET TILGÆNGELIGT OG VEDVARENDE ALTERNATIV

Gas i flydende form eller under tryk er allerede tilgængeligt i flere lande, og infrastrukturen vokser. Når FM metandiesel kører på gas fra biologisk affald, reduceres CO2-emissionerne med 70 % sammenlignet med diesel. Selv brugen af fossilbaseret metan reducerer CO2-emissionerne med op til 20 %.