Spar penge med den rette hjulindstilling

Volvo har nu målt på, hvor meget brændstof der kan spares med de rette dæk, korrekt dæktryk og korrekt justerede hjul og aksler. Disse tre punkter kan mindske brændstofforbruget med hele 14 procent ved kørsel med en læsset anhænger. Desuden tyder alt på, at de fleste vognmænd kan have fordel af det – da undersøgelser viser, at 2 ud af 3 lastvogne i Europa har forkert justerede aksler og hjul.

every drop counts

VI KØRTE 1.000 KM FOR AT SKAFFE DIG ALLE FAKTA 
To identiske Volvo FH 4x2 med 13-liters Euro 5-motorer på 500 hk transporterede deres treakslede anhængere og en nyttelast på 40 ton rundt på de svenske testbaner i to uger. Den ene havde optimale hjul og dæk, den anden havde hjul og dæk med forskellige forkerte indstillinger. Efter tusinde kilometer med en højteknologisk overvågning har vi nu resultaterne.

Valg af de rette dæk kan reducere forbruget med helt op til 11 procent. Korrekt justerede aksler og hjul kan spare yderligere 2,5 procent mere. Og det rette dæktryk reducerer forbruget med 1 procent mere, så den samlede brændstofbesparelse kan komme op på 14 procent. Dette er fakta, der næppe kommer bag på dig, når du hører, at en tredjedel af køretøjets brændstoføkonomi afhænger af dækkene.
every drop counts

MINDRE BRÆNDSTOFFORBRUG, MINDRE MILJØPÅVIRKNING
Selv 1 procent sparet i brændstofforbrug på grund af en optimeret dækopsætning giver 1 procent mindre CO2-emissioner. Så den optimale dækopsætning betyder en mindre brændstofregning for vognmanden og mindre belastning for miljøet.

INDSTILLING AF HJUL OG DÆK FOR STØRRE BRÆNDSTOFEFFEKTIVITET
For at udnytte denne nye viden er mere end tusinde Volvo-værksteder i gang med at udbedre denne situation for vognmænd over hele verden. Konklusionen er, at vi skal tale med vores kunder om, hvordan de kan forbedre deres dækindstilling – ikke mindst hvis vi ser tegn på dårligt justerede hjulaksler, f.eks. ujævne dækmønstre. Først da kan vi hjælpe dem med at maksimere den daglige brændstoføkonomi.


“Det er ikke nok for os blot at bygge brændstoføkonomiske motorer, vi vil også hjælpe kunderne med at reducere brændstofforbruget i hele lastbilens levetid – ved at spille en større rolle, efter at lastbilen er leveret.
Testen giver tydelige beviser på, hvor meget brændstof der kan spares, og ved at dele denne viden kan vi give vores kunder den laveste omkostningsydelse.’’

Arne-Helge Andreassen, Aftermarket & Retail, Volvo Trucks