Et smugkig på den nye Volvo FMX

Kun tre år efter lanceringen af den første Volvo FMX står en ny udgave klar til at tage dens plads.

Den har styrken til at kunne klare en hård medfart og blive ved med at køre. Den har gennemtænkt ny teknologi, så chaufføren bliver mindre udmattet, og produktiviteten er i top. Den sætter nye standarder for mobilitet og manøvredygtighed, når terrænet er vanskeligt, og pladsen er trang.

Frem for alt er den designet til at udnytte mulighederne fuldt ud i en branche, der er hårdere end beton – anlægskørsel.

En ny, mere robust lastvogn


Det nye design fremhæver, i hvor høj grad lastvognen er robust og let at vedligeholde. Trækbjælken foran er for eksempel fremstillet af ét stykke støbejern. De specialdesignede (og synlige) bolte gør det langt nemmere at udskifte karosseridele. Uanset hvad man måtte mene om det nye design, er der én ting, som står helt klart: Den nye Volvo FMX er bygget til at kunne tåle mosten under krævende anlægskørsel.

Bortset fra hjulene er der intet, der rager ned under lastvognens underside, og den nye, stive konstruktion gør fronten mere robust. Det kommer chaufføren til gode, hvis han kører ind i en grusbunke eller måske en træstub. Et lille uheld bør ikke kunne forhindre en i at få arbejdet fra hånden. Derfor er de robuste nye forlygter monteret højere oppe og i sikkerhed bag de kraftige beskyttere (ikke godkendt i Danmark).

Den nye front har indbyggede håndtag, så man kan klatre op ad den som en stige for at nå forruden. Trækbjælken i fronten er også blevet stærkere. Nu kan den trække op til 32 ton.

Verdensnyheder inden for køreegenskaber

Verdensnyhed inden for styring


Volvo Dynamisk Styring er en ny teknologi, der vil gøre det samme for lastvogne, som servostyringen engang gjorde for hele bilindustrien. Det er en fartafhængig servostyring med en indbygget elmotor. Systemet styres elektronisk 2.000 gange i sekundet, så det yder den ideelle assistance hvert eneste øjeblik. Man kan derfor køre langsomt med en fuldt læsset lastvogn og dreje rattet med én finger. Det tager helt bogstaveligt en stor byrde af chaufførens skuldre.

Huller i vejen giver normalt ryk i rattet, men det nye styretøj kan udligne denne type rystelser, inden de forplanter sig til rattet. Det fjerner vaskebræt-effekten på dårlige veje, så chaufføren bliver mindre udmattet. Det øger sikkerheden for alle parter. Og den øgede komfort betyder faktisk, at gennemsnitshastigheden – og produktiviteten – stiger.


Affjedring på Volvo FMX

Første specialdesignede luftaffjedring til anlægskørsel

I tråd med temaet om bedre køreegenskaber kan den nye Volvo FMX specificeres med en luftaffjedring designet til barske driftsforhold. Det giver komfortabel luftaffjedring på de veje, hvor der er mest brug for den – og nu med den nødvendige frihøjde. Den nye luftaffjedring giver flere fordele, for eksempel automatisk nivellering og bedre køreegenskaber med tom lastvogn.

For at give stabilitet ved tipning, der er nødvendig både på vej og i terræn, har den også nye stabilisatorer – som vender opad.

Den nye affjedring fås til mange forskellige akselkombinationer, herunder Tridem, og mindsker sliddet på både lastvogn og chauffør. Og som med Volvo Dynamisk Styring er den øgede komfort god for produktiviteten. Kombinationen af disse to teknologier betyder, at man ikke længere behøver at være en jernmand for at kunne holde til at køre lastvogn i en grusgrav hele dagen.

Frihøjde for Volvo FMX

Større frihøjde og bedre frigangsvinkel

Den nye luftaffjedring giver lastvognen en frihøjde på 300 millimeter, og alle vigtige dele er beskyttet mod sten og grene, der rager op. Frihøjden bagtil er også blevet bedre, og overhænget er kortere. Det betyder mere uhindret tipning, og chaufføren kan bakke helt hen til eksempelvis asfaltudlæggere.

Den nye Volvo FMX har også en helt ny trækkende foraksel, der giver en bedre frigangsvinkel. Køretøjer med træk på forakslen kan dermed klare stejlere bakker og dybere grøfter.

Uovertruffen mobilitet med 8x6

Den nye 8x6 med træk på forakslen har en maksimal nyttelast på 33 ton og udnytter den bedre frigangsvinkel fuldt ud ved terrænkørsel. Dette vil blive en standardmodel fremover, hvilket giver kortere leveringstid og fuld garanti. Chaufføren kan stadig selv bestemme, hvornår forakslen skal kobles ind, så man kan stadig spare brændstof under normale driftsforhold.

Den helt nye trækkende foraksel (4x4, 6x6, 8x6) er fuldt kompatibel med hele motorsortimentet – op til 540 hk. Nu kan den endda også bruges sammen med Volvos intelligente automatgear, I-Shift og dets skræddersyede anlægskørselsfunktioner.


Manøvreegenskaber for Volvo FMX

De ultimative manøvreegenskaber

Tridem-konceptet giver en vendediameter, der er op til 5 meter mindre end for en tilsvarende 8x4-lastvogn med dobbelt foraksel. Det fås nu med både Volvo Dynamisk Styring og den nye luftaffjedring. Resultatet er et anlægskøretøj, der uden besvær kan klare en lang række forskellige terræn- og transporttyper.

Ved kørsel med mange manøvreringer kan kombinationen af styrede aksler og dynamisk styring spare plads og tid – og det slider mindre på chaufføren. Der er også økonomiske fordele ved systemet: Ved at hæve løbeakslen under kørsel uden last bruger lastvognen mindre brændstof og slider mindre på dækkene.

Hvis du har vores nye Volvo Guld-kontrakt, og lastvognen ikke er tilbage i drift inden for den aftalte tid, er du desuden sikret kompensation fra Volvo.

Udseendet af Volvo FMX

Atmosfæren i førerhuset

Selv om den nye lastvogn er mere hårdfør, er alt i førerhuset mere indbydende. Når man sidder i den nye, komfortable førerstol, er det første, man bemærker, det ryddelige design – det nye instrumentpanel, rattet og instrumentgruppen. Som på den nye Volvo FH er det sekundære informationsdisplay integreret uden at hindre chaufførens udsyn, og der sidder nu endnu flere funktioner i rattet end tidligere.

Det er lettere at komme ind i og ud af førerhuset, selvom der er mere plads til at opbevare arbejdsmaterialer og personlige ejendele. Og der er endda et trykluftudtag til at puste sand og jord ud med.
Stærkere og langt mere fleksibel

Plus samtlige nyheder fra FM

Naturligvis er de utallige forbedringer i den nye Volvo FM også kommet med i FMX. For det første opfylder D11- og D13-drivlinerne nu Euro 6-kravene. Dernæst er der den robuste Work Remote-fjernbetjening, som samler alle de funktioner, du skal bruge til at læsse, tippe og udføre andre opgaver. Affjedringen er opdateret fra ende til anden, og den maksimale nyttelast for de fleste aksler er øget med et ton eller mere. Selv forlygternes funktion er blevet langt bedre, og lastvognen fås også med Bi-Xenon-lygter.

Med den nye Volvo FMX er der dermed en hel del, der ser meget lysere ud i anlægssektoren.

Den nye Volvo FMX kan leveres med disse konfigurationer

Førerhuse Motorer Gearkasser Bagaksler
Førerhuse til Volvo FMX Motorer til Volvo FMX Gearkasser til Volvo FMX Bagaksler til Volvo FMX
Dagførerhus
Langt førerhus
Globetrotter-førerhus
D11K: (330, 370, 410, 450 hk)

D13K: (420, 460, 500, 540 hk)
I-Shift
Manuel gearkasse

Powertronic
Enkelt reduktion
(Godkendt totalvægt: 44-70 ton)

Navreduktion
(Godkendt totalvægt: 65-120 ton)