Chassisaffjedring i Volvo FH

Affjedring

Luftaffjedring
Elektronisk styret affjedring (ECS) giver dig større komfort og beskytter lasten. Systemet justerer sig selv automatisk, så lastvognen opretholder en konstant kørehøjde og kompenserer for ujævnt fordelt last.

Den manuelle højdejustering gør det nemmere at tilpasse højden på læsseplatformen til højden på læsserampen. Systemet kan også programmeres til en række hyppigt anvendte lastehøjder.

Kræver opgaven høje bogietryk, kan en tridembil være det rigtige valg. Til anlægskørsel og eksempelvis hejseladsbiler tilbyder Volvo en løsning med luftaffjedret tridembogie med hydraulisk styret løbeaksel som giver god fremkommelighed og manøvredygtighed.

Bladfjedre
Volvo FH fås med parabelbladfjedre eller konventionelle bladfjedre. Konventionelle bladfjedre anvendes somme tider på lastvogne til anlægstransport, hvor høj stabilitet er nødvendig, og der må forventes højt akseltryk. Parabelbladfjedre anvendes primært til forakselaffjedringer og kan kombineres med luft- eller parabelaffjedringer eller konventionelle bagakselaffjedringer.