Chassisaffjedring i Volvo FH16

Affjedring

Luftaffjedring
Elektronisk styret affjedring (ECS) giver dig større komfort og beskytter lasten. Systemet justerer sig selv automatisk, så lastvognen opretholder en konstant kørehøjde og kompenserer for ujævnt fordelt last.

Den manuelle højdejustering gør det nemmere at tilpasse højden på læsseplatformen til højden på læsserampen. Systemet kan også programmeres til en række hyppigt anvendte lastehøjder.

ECS fås i to versioner: fuld luftaffjedring til alle lastvognens hjul eller luftaffjedring bagi.

Til krævende entreprenørkørsel med stor vogntogsvægt fås den 3-akslede tridem bogie med luftaffejdring og styrbar løbeaksel. Tridem er karakteriseret ved stor stabilitet og god fremkommelighed i uvejsomt terræn. Styrbar løbeaksel kombineret med kort hjulafstand giver gode manøvreegenskaber og lille venderadius.

Bladfjedre
Volvo FH16 fås med parabelbladfjedre eller konventionelle bladfjedre. Konventionelle bladfjedre anvendes somme tider på lastvogne til anlægstransport, hvor høj stabilitet er nødvendig, og der må forventes højt akseltryk. Parabelbladfjedre anvendes primært til forakselaffjedringer og kan kombineres med luft- eller parabelaffjedringer eller konventionelle bagakselaffjedringer.