Volvo FMX, ydelse – motor 1

Motorgrafer, man kan savle over

Det er ikke alle, der kan læse motorgrafer, men de, der kan, bliver altid imponerede, når de ser graferne for Volvos 11- og 13-liters motorer. Motorernes egenskaber er virkelig forbløffende. Højt moment ved lave omdrejninger – noget, der virkelig giver bonus i vanskeligt terræn. Og maksimalt moment lige ved hånden i et bredt omdrejningsområde – noget, der gør hele forskellen for lastvognens køreegenskaber.
 
Enorm bremseeffekt
Men som du ved, skal man lige så ofte ned ad bakke, som man skal op. Og nedkørslerne kan være nøjagtigt lige så svære at håndtere. Derfor har vi VEB+, Volvos patenterede motorbremse. Med sin enorme bremseeffekt sørger den for, at du ikke risikerer at miste kontrollen over lastvognen på vej ned ad stejle skråninger.

Lavt brændstofforbrug – lave emissioner
Volvo FMX fås med to forskellige motorstørrelser med mange forskellige effekter, og samtlige motormodeller er berømte for deres høje effektivitet. Det betyder hurtige brændstofbesparelser og lave udstødningsemissioner. Med SCR-teknologien overholder motorerne Euro 5-standarden, og mange af motorerne fås endda også i EEV-udgaver, hvilket betyder endnu lavere partikelemissioner.