Alle køretøjer, der registreres fra 1. oktober 2006, skal overholde Euro 4-lovgivningen. Euro 5 træder i kraft 1. oktober 2009.
De nye Euro-normer for udstødningsreduktion stiller strenge krav til alle køretøjsproducenter. Forskellen i kravene til udstødningsemissioner fra en Euro 3- og en Euro 4-motor er betragtelig. Emission af kvælstofilter (NOx) skal skæres ned fra 5 til 3,5 g/kWh, hvilket svarer til en reduktion på 30 %. Partikelemissioner (PM) skal ned fra 0,1 til 0,02 g/kWh. Dette svarer til en reduktion på intet mindre end 80 %.
Lovgivningsmæssige fordele
Adskillige europæiske lande tilskynder allerede til forhåndsoverholdelse af Euro 4 og Euro 5 med fordele som lavere vejafgifter (f.eks. 10 i stedet for 12 cent/km i Tyskland) eller mere favorable afskrivningsregler for tilsvarende udstyrede køretøjer (f.eks. i Holland). Incitamenter til brug af denne teknologi forventes i løbet af kort tid også i andre europæiske lande. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til den relevante myndighed i de enkelte lande. Du kan også henvende dig til din kontaktperson hos Volvo for at få flere oplysninger herom.