I-See
Spar brændstof på bakkerne
med I-See

Når du nærmer dig en bakke i den nye Volvo FH, finder I-See oplysninger frem om dens hældninger, så systemet kan styre hastighed og gearskift med maksimal effektivitet. Teknologien er et stort gennembrud – du kan spare helt op til 5 procent brændstof.

"Hvis lastvognen ikke har kørt ad den vej før, downloader den blot dataene fra I-See-skyen", forklarer Anders Eriksson. "Og hvis oplysningerne ikke findes her, husker lastvognen hældningerne, mens du kører, og uploader dem, så de ligger i databasen til næste gang. På den måde vil du snart have adgang til alle de brændstofbesparende oplysninger, du overhovedet kunne få brug for."

Spar op til 5 % brændstof med I-See

Udnyt hver eneste bakke

I-See udregner, hvordan bakkens kinetiske energi udnyttes bedst muligt, og overfører disse data til den intelligente I-Shift-gearkasse. Den udfører i alt seks forskellige handlinger for at nedbringe brændstofforbruget. Den accelererer for eksempel i god tid for at udnytte tyngdekraften bedst muligt og undgå unødvendig brug af motoren.

"Det gør rutinerede chauffører selvfølgelig allerede, men hvis man kører lastvogn i otte timer i træk, kan man næppe gøre det helt så konsekvent. Når I-See tager sig af bakkerne, kan man koncentrere sig om andre aspekter af kørslen", siger Anders Eriksson.

Med fartpilotens mest effektive indstilling kan brændstofforbruget nedbringes med op til 5 procent, når I-See anvendes. Hvor meget, det bliver til, afhænger af, hvor meget man bruger I-See. Og den opdaterer sig selv, så kort eller opgraderinger er unødvendige. Det sparer også penge.


I-See 

Bliv ved med at spare brændstof med Fuel Advice

Volvos chaufføruddannelsesprogram giver chauffører på alle niveauer bedre teknikker til at spare brændstof, så besparelserne maksimeres. men hvis besparelserne skal fastholdes i længden, kræver det konstant opfølgning fra en personlig rådgiver.

Jarkko Aine, chef for transportløsninger, beskriver den nye serviceydelse Fuel Advice: "Nøglen til langsigtede besparelser ligger i en systematisk opfølgning. Fuel Advice giver mulighed for, at køreteknikker såsom hastighedstilpasning og brug af gear kan evalueres ved hjælp af data fra lastvognen. Det fungerer som et abonnement i så lang tid, som der er brug for det. Efter hver analyse får chaufføren en rapport med forbedringsforslag. Og man kan kontakte den brændstofrådgiver, som skrev rapporten, hvis man har spørgsmål."

En brændstofsambassadør

Den nye service består af brændstofrådgivning, en værktøjskasse til brændstofadministration og brændstofstyringssupport. Formålet er at forsyne vognmanden med de ressourcer og den kontinuitet, der er nødvendig for at bevare brændstofbesparelserne på langt sigt. "De bedste resultater opnås, når virksomhederne udnævner deres egen brændstofsambassadør – en person, der læser rapporterne og giver feedback til chaufførerne", fortæller Jarrko Aine. "Det er det, der maksimerer besparelserne, måned efter måned."

"Efter hver analyse får chaufføren en rapport med forbedringsforslag. Og den brændstofrådgiver, der laver rapporten, kan kontaktes, hvis der opstår spørgsmål". Fuel Advice hjælper med at spare op til 5 procent brændstof og kan bruges til at reducere de månedlige brændstofudgifter.


3
Brændstof