Se, hvor mange chauffører
der kan være i den nye Volvo FH

Peter Johansson er en af udviklerne bag det nye førerhus. Han fortæller os om udfordringen ved at skabe et effektivt arbejdsmiljø, der også er et afslappende hjemmemiljø. Nøglen var et førerhus med mere plads.

"Der er nu fuld ståhøjde i alle førerhuse. De opretstående A-stolper giver yderligere 10 cm plads mellem den siddende chauffør og forruden. Hele førerhuset er lysere og luftigere", siger Peter Johansson, ansvarlig for førerhusergonomi.

"Der er nu fuld ståhøjde i alle førerhuse."

En kubikmeter spækket med muligheder

Førerhuset er i alt vokset med en kubikmeter. Der er mere luft, men også mere opbevaringsplads. "Uanset hvor du sidder i førerhuset, er der opbevaringsplads inden for rækkevidde. For eksempel de nye smalle hylder over dørene. De er ideelle til småting, man ofte har brug for at tage med sig ind og ud af førerhuset", forklarer Peter Johansson. "Og nu kommer der også masser af dagslys ind ovenfra takket være den store tagluge, der også fungerer som nødluge", siger Peter Johansson.

Gennemtænkt opbevaring – kompakt livsstil

Bedre livskvalitet er designet ind i førerhuset. En af de mange praktiske ideer er jalousilågerne på opbevaringsrummene foran, der forhindrer indholdet i at falde ud. "Vi valgte jalousilågerne, fordi de giver interiøret et kvalitetspræg, men endnu vigtigere: Fordi de kan åbnes helt uden at optage plads i førerhuset, forklarer Peter Johansson.

Gennemtænkt opbevaring – kompakt livsstil Opbevaringsrummene foran er gjort større og har udtagelige hylder. Det gør det nemmere at holde orden på tingene. De øverste opbevaringsrum bagest i førerhuset fås i forskellige højder, så pladsudnyttelsen kan optimeres med eller uden en anden køje.

"De har jalousilåger, der åbner sidelæns, lidt ligesom klædeskabet derhjemme, og lamper, der tændes automatisk, når de åbnes", fortæller Peter Johansson. Der er sågar et sammenklappeligt tørreskab til vådt tøj, hvis chaufføren en dag bliver overrasket af regn.

Over eller under

Du kan vælge at få monteret køleskabet på hylden over køjen. Ellers er det placeret under køjen sammen med de nederste opbevaringsskuffer. "Køleskabet er vokset fra 22 til 33 liter og har en frostboks. Det gør, at du kan opbevare mere mad og opbevare mælkekartoner og flasker stående. Der er endda plads til 1,5-liters PET-flasker, så der altid er kolde drikkevarer om bord", tilføjer Peter Johansson. En anden gennemtænkt detalje er den skjulte skuffe i instrumentpanelets side, der indeholder en robust kopholder og et skjult rum til personlige genstande.

5
Plads