Volvo FMX

Volvo FMX – en moderne anlægslastvogn spækket med nyskabende løsninger og banebrydende funktioner.

4×2, 4×4, 6×2, 6×4, 6×6, 8×2, 8×4 eller 8×6

D11 eller D13 (330 til 540 hk)

Et fantastisk sted at tilbringe sin arbejdsdag.

Nyt, moderne og ergonomisk instrumentpanel

Nyt, moderne og ergonomisk instrumentpanel

Det nye instrumentpanel med de bløde kurver ser ikke blot indbydende ud. Det er designet til en ergonomisk og komfortabel kørestilling, hvor alle knapper, instrumenter og opbevaringspladser er lige ved hånden.

Volvo FMX – instrumentpanelets farver

Ravnefarvet.

Instrumentpanelets farve hedder Raven. Den er udviklet specifikt til anlægskørsel, fordi denne farve er mindre modtagelig over for snavs.

Volvo FMX-sæde

En attraktiv stilling.

Alle chauffører ved, hvor vigtig en god stol er. Stolen i den nye Volvo FMX kan justeres 20 cm frem og tilbage samt 10 cm op og ned, og dens nye polstring er mere komfortabel end nogensinde før.

Volvo FMX-rat

Lige ved hånden.

Knapper til fartpiloten, lydsystemet, telefonen og informationsdisplayene sørger for, at du ikke behøver at slippe rattet. Som tilbehør kan du endda vælge et behageligt læderbetrukket rat.

Lige ved hånden

Lettere ratjustering og bedre plads til knæene.

Vi har ændret ratjusteringspedalen og ratstammen for at give bedre plads til dine knæ.

Volvo FMX – elektronisk klimaanlæg

ECC – elektronisk klimaanlæg

Det elektroniske klimaanlæg sørger for, at du altid har et komfortabelt klima i førerhuset. Du skal bare indstille din foretrukne temperatur.

Volvo FMX-seng

Seng til søvn og hvile.

Gå ikke på kompromis med din søvn, selv om du skal sove i førerhuset.
Den nederste køje er 70 cm bred, har 16 cm pocket-fjedre og fås i tre forskellige hårdheder.

Volvo FMX – opbevaringsrum foran

Masser af plads til dine ting.

Den rummelige plads foran, underkøjen (ekstraudstyr) samt opbevaringsrum bagi og udvendigt kan skræddersys, så de passer til dine behov, og suppleres med praktiske opbevaringsrum til mindre genstande.

Volvo FMX – kabinebelysning

Avanceret belysning i førerhuset.

De energibesparende og kraftfulde lyskilder giver et godt lys i førerhuset.
Alt lys styres let med tre forudindstillede trin eller med lysdæmperen. Ved kørsel i mørke kan du skifte til rødt lys for ikke at forstyrre dit nattesyn.

Volvo FMX – kontrolpanel ved sengen

Bliv i sengen.

Med kontrolpanelet kan du fra sengen styre lyset i kabinen, vækkeuret, parkeringsvarmeren, lydanlægget, ruder og låse. Alt sammen uden at behøve at forlade din køje.

Volvo FMX – lydanlæg

Lyd med muligheder.

Uanset hvad du gerne vil lytte til, er lydanlægget klar til dig. MP3, wma eller iTunes m4a? Cd'er, USB-nøgle, iPod eller via AUX-indgangen? Alt er muligt. Du kan også høre radio. Se alle specifikationer.

Elektrisk parkeringsbremse.

Elektrisk parkeringsbremse.

Den elbetjente parkeringsbremse styres med en kontakt på instrumentpanelet, der er let at nå. Aktiveres automatisk, når tændingen slås fra og – med hjælp fra EBS – udløses automatisk, når lastvognen sættes i gang.

Volvo FMX – åbent opbevaringsrum

Indbygget åbent opbevaringsrum.

Det åbne opbevaringsrum er indbygget i instrumentpanelets overside. Det er et praktisk sted til opbevaring af småting og har endda en kuglepensholder.

Volvo FMX – elektronisk fjernbetjeningsnøgle

Elektronisk fjernbetjeningsnøgle.

Det er mere end en nøgle. Lås og oplås allerede på afstand. Tænd lygterne, så du kan komme trygt hen til førerhuset. Hvis du føler dig truet, kan du blot trykke på panikknappen for at sætte hornet i gang.

Volvo FMX – vandbeholder

Rent vand hvor som helst.

Hvis du vil have frisk vand, behøver du ikke at skulle gå langt efter det. Det udvendige opbevaringsrum har en 7-liters tank med en hane.

Volvo FMX – alkolås

Plads til alkolås.

Alkohol hører ikke hjemme i trafikken. Derfor er alkolåsen så vigtig. Få den monteret i din Volvo FMX fra fabrikken, og send et klart budskab til dine kunder om, hvor alvorligt du tager sikkerhed i trafikken.

Volvo FMX – elektrisk tørreskab

Elektrisk tørreskab.

En hurtig måde at få tørret tøj, håndklæder og sko på. Kan placeres i overkøjen eller på førerhusvæggen. Energieffektiv, støjsvag og let at klappe sammen ved opbevaring.



Se alle førerhusspecifikationerne

Malin Gabre og Louise Karlsson gennemgår det nye interiør med dig