Volvo FM – Chassisaffjedring 2


Affjedring

Luftaffjedring
Volvos elektronisk styrede affjedring, Volvo ECS, giver dig større komfort og beskytter lasten. Systemet justerer sig selv automatisk, så lastvognen opretholder en konstant kørehøjde og kompenserer for ujævnt fordelt last.

Den manuelle højdejustering gør det nemmere at tilpasse højden på læsseplatformen til højden på læsserampen. Systemet kan også programmeres til en række hyppigt anvendte lastehøjder.

Bladfjedre
Volvo FM fås med parabelbladfjedre eller konventionelle bladfjedre. Parabelbladfjedre anvendes primært til forakselaffjedringer og kan kombineres med luft- eller parabelaffjedringer eller konventionelle bagakselaffjedringer. Hvis akseltrykket er højt, og lastvognen også skal bruges i ujævnt terræn, kan den også forsynes med konventionelle bladfjedre.