Brændstof til Volvo FM
Euro 6 & brændstofbesparelser

I takt med, at Europa kæmper for at nedbringe emissionerne, ved de fleste, at hvis man ændrer en Euro 5-motor, så den overholder Euro 6, betyder det normalt et højere brændstofforbrug. Volvo har klaret udfordringen uden en betydelig stigning, hvilket er en stor bedrift. Og den nye Volvo FM fås med to nye brændstofbesparende drivliner, så kunderne både kan overholde Euro 6 og spare brændstof.

Astrid Drewsen

Astrid Drewsen er chef for drivliner og har ansvaret for de nye Euro 6-kompatible D11- og D13-motorer. – Sammenlignet med Euro 5-modellerne er de nye drivliners brændstoføkonomi næsten lige så god, og ydelsen og køreegenskaberne er de samme. Det gælder for hele serien med ydelser fra 330 til 500 hk.

Ren som aldrig før

Den nye Volvo FM lever op til de hidtil skrappeste miljøkrav: Kvælstofilteemissionerne er reduceret med 80 procent, og partikelemissionerne er halveret. Det er muligt på grund af forbedret SCR-teknologi (Selective Catalytic Reduction) og et mere effektivt AdBlue-doseringssystem. Fra 31. december 2013 skal alle nye lastvogne leve op til de nye emissionskrav.

Euro 6-motor set fra oven

Spar brændstof fra starten – med I-See 

Volvos teknologi til brændstofbesparelse, der for nylig blev lanceret med den nye Volvo FH, er nu endnu bedre. I-See kan nu spare op til 5 procent brændstof – fra det øjeblik, kørslen starter. Det sker ved at bruge oplysninger om vejens topografi til at styre hastighed og gearskift og dermed opnå optimal brændstofeffektivitet, og dataene hentes nu automatisk fra I-See-databasen.

Næsten lige så god brændstoføkonomi, samme ydelse og køreegenskaber

– Den ved nøjagtigt, hvordan man skal klare en bestemt stigning. Den kender stigningsgraden for vejen forude og kan derfor fortælle motoren og I-Shift-gearkassen, hvordan de kan udnytte bevægelsesenergien. På den måde efterligner I-See, hvordan en god chauffør ville køre, forklarer I-See-udvikler Anders Eriksson.

Adgang til et lager af brændstofbesparelser

I-See kan registrere og overføre data om stigninger. Hvis den kommer til en vej, der endnu ikke findes i databasen, indsamler den automatisk data og sender dem til databasen. Så er de klar til næste gang – og andre I-See-brugere kan også bruge dem.

– De største veje skulle være kortlagt få uger eller endda dage efter lanceringen, så alle lastvogne med I-See kan begynde at spare brændstof straks, siger Anders Eriksson.

Anders ErikssonFuel Advice: fasthold besparelserne

Volvos chaufføruddannelsesprogram giver chauffører på alle niveauer bedre teknikker til at spare brændstof, men hvis besparelserne skal fastholdes i længden, kræver det konstant opfølgning fra en personlig rådgiver. Jarkko Aine, chef for transportløsninger, beskriver den nye serviceydelse Fuel Advice:

– Indtil videre er det kun store vognmænd, der har haft fordel af en personlig brændstofrådgiver. Vores abonnementsløsning knytter sig til lastvognen, så det kan betale sig, uanset hvor mange lastvogne man har. Efter hver analyse får chaufføren en rapport med forbedringsforslag. Og man kan kontakte den brændstofrådgiver, som skrev rapporten, hvis man har spørgsmål.

Fuel Advice kan give brændstofbesparelser på op til 5 procent og reducere de månedlige brændstofudgifter.

Få mere at vide om fordelene ved I-See
Få mere at vide om de brændstoføkonomiske Volvo-motorer
Se vores brændstoftilbud, og beregn, hvad du kan spare

4
Brændstof